Anatema, (af gr. anathema 'det, der er opstillet' af anatithenai 'opstille'), udtryk fra NT (fx 1. Korintherbrev 16,22; Galaterbrevet 1,8), der betegner genstand for forbandelse. I kirkelig sammenhæng har det fra ca. 300 været anvendt i forbindelse med ekskommunikation af medlemmer; i den romersk-katolske kirke blev ordet brugt i denne betydning indtil nyeste tid.