analogia entis

Analogia entis, (lat. 'værensanalogi'), lighed mellem forskellige former for væren.

I middelalderen var det især Thomas Aquinas, der ved hjælp af begrebet analogi udviklede analogia entis som princip for forholdet mellem Gud og skabningen: Fordi skabningen kun er til ved at have del (participere) i den guddommelige væren, består der en lighed mellem det uskabte og det skabte.

Denne lighed kommer til udtryk i såkaldt analog prædikation, hvor navne på egenskaber i den skabte verden overføres på og bruges om Gud (at Gud er vis, barmhjertig, retfærdig osv.).

Betegnelsen analogia entis stammer fra senmiddelalderlige kommentarer til Thomas Aquinas' skrifter.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig