Anagnorisis, (gr. 'genkendelse, erkendelse'), dramaturgisk term i Aristoteles' Poetik (300-t. f.Kr.), som betegner en persons erkendelse af den rette sammenhæng, sandheden, fx i form af genkendelse af nogen eller noget. Særlig raffineret er det, hvis anagnorisis kombineres med peripeti, dvs. det afgørende skæbneomslag i handlingen, der ofte indebærer den tragiske helts fald. Anagnorisis skal indtræffe med nødvendighed og sandsynlighed. Et klassisk eksempel er Ødipus' erkendelse af sandheden om sig selv, der er ensbetydende med hans fald som konge.