anæstesisygeplejerske

Anæstesisygeplejerske, sygeplejerske, der i samarbejde med anæstesilægen planlægger anæstesi til den enkelte patient, deltager i den fysiske og den psykiske forberedelse af patienten, tilrettelægger og udfører sygeplejen, herunder observation og udførelse af anæstesi efter anæstesilægens ordination og afdelingens retningslinjer — og behandler i samråd med anæstesilægen eventuelle komplikationer, der opstår under anæstesi og operation.

Uddannelsen til anæstesisygeplejerske er toårig. Adgangsbetingelserne til uddannelsen er dansk autorisation som sygeplejerske og mindst et års virke som sygeplejerske ved en medicinsk eller kirurgisk afdeling.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig