amputation

Amputation, fjernelse eller tab af en legemsdel. En amputation kan udføres ved en operation, ske ved et ulykkestilfælde eller være medfødt.

Faktaboks

etymologi:
Ordet amputation kommer af latin amputatio, af amb(i)- og putare 'beskære'.

Små amputationer af større eller mindre dele af fingre efter ulykkestilfælde sker relativt hyppigt, oftest ambulant. Ret ofte forekommer også amputation af en tå, en fod eller et ben pga. koldbrand (gangræn). Noget sjældnere foretages amputation af hånd eller arm ved ulykkestilfælde eller sygdom. Medfødt amputation betegner medfødt mangel af dele af hånd, arm, fod eller ben (som det fx forekommer hos thalidomidbørn).

95% af amputationer udført på indlagte patienter foretages på fod eller ben og er i 85% af tilfældene nødvendiggjort af kredsløbsforstyrrelser og sukkersyge. De fleste af disse patienter er mellem 65 og 85 år. Amputation foretages også pga. ulykkestilfælde eller kræft, sjældnere pga. medfødte deformiteter eller gasgangræn.

Før ca. 1900 var indgrebet livsfarligt, og man søgte derfor at gennemføre operationer yderst hurtigt, dvs. på et par minutter. Amputationsstumpen var derfor af ringe kvalitet hos de få, der overlevede, og var oftest uegnet til proteseforsyning. I dag er operationstiden af mindre betydning, og man kan med omhyggelig operationsteknik skabe en bæredygtig stump.

Tab af enkelte fingre eller tæer er et handicap, men kræver almindeligvis ikke afhjælpende foranstaltninger. Tab af større dele af en arm eller et ben søges afhjulpet med protese.

Tidligere ansås indgrebet for at være den invaliderende afslutning på et fejlslagent behandlingsforløb. Nu må det betragtes som det første skridt på vejen mod bedst mulig rehabilitering. Forudsætningen for dette er et samarbejde mellem patient, læge, bandagist, fysioterapeut, ergoterapeut, plejepersonale og socialrådgiver. Før operationen forberedes patienten legemligt og psykisk, og det planlægges, på hvilket niveau indgrebet skal foretages. Det tilstræbes at fjerne mindst muligt, men den resterende del skal være sikkert levedygtig.

Efter amputation på et ben påbegyndes styrke- og balancetræning hurtigt. Desuden indledes stumpbehandlingen, som almindeligvis i løbet af ca. seks uger gør amputationsstumpen egnet til måltagning til en justerbar råprotese. Den følgende tid træner patienten med råprotesen, som løbende indstilles bedst muligt. Først herefter færdiggøres protesen i den endelige udformning. Armproteser med mekanisk eller elektrisk håndfunktion fremstilles efter samme principper.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig