Illustration af person der har fået amputeret højre ben. Fra kollektionen Civil War Medical Illustrations af Army Medical Museum staff.

Amputation er en operativ fjernelse af en del af et organ eller en kropsdel. En amputation kan også ske ved en ulykkes eller være medfødt. I daglig tale bruges ordet særligt om fjernelse af et ben eller en arm (ekstremitet) eller en del af en ekstremitet.

Faktaboks

Etymologi

Ordet amputation kommer af latin amputatio, af amb(i)- og putare 'beskære'.

Forekomst

I Danmark udføres der ca. 1.600 amputationer af hofte, lår eller underben om året. Samtidig foretages der ca. 2.800 karkirugiske operationer (operationer i vener og arterier) for at forebygge amputationer.

Årsager til amputation

Årsagen til amputation af en kropsdel er sædvanligvis vævsskader, der er så alvorlige, at det er umuligt at rekonstruere knoglerne og sikre blod- og nerveforsyningen. Åreforkalkning som følge af bl.a. tobaksrygning, fremskreden sukkersyge eller narkomani, kan føre til en tilstand hvor vævet i foden eller underbenet dør såkald koldbrand. En sådan tilstand kan medføre behovet for amputation. Nogle ondartede knogle- og bindevævssvulster kan gøre det nødvendigt at amputere den angrebne kropsdel for at redde patientens liv. Udbredte betændelser kan være så massive, at amputation er nødvendigt.

Historik

Amputation var det almindeligste indgreb i krigskirurgien, før den moderne kirurgi blev udviklet. Napoleon Bonapartes (1769-1821) og feltkirurg Dominique Jean Larrey (1766-1842) udførte personligt 200 amputationer på én dag efter et stort slag. Den hyppigeste årsag til amputationer på baggrund af et traume er i dag antipersonelminer. Det er landminer som er konstrueret til at beskadige mennesker frem for ting.

Moderne behandling

Moderne kirurgi særlig karkirurgi, plastikkirurgi og transplantationskirurgi har muliggjort en langt mere såkaldt konserverende behandling end før. Det betyder, at færre amputationer er nødvendige. Det er muligt for kirurger at reimplantere fx en afrevet arm og at reetablere blodkar- og nerveforsyning, så armen bliver funktionsdygtig. Odense Universitets Hospital har ansvaret for reimplantationskirurgi i Danmark. Desuden kan antibiotika bekæmpe de infektioner, som tidligere ofte gjorde det nødvendigt at amputere, særligt ved krigsskader.

Proteser

Der er gjort store fremskridt i fremstillingen af proteser (kunstige kropsdele), som aktiveres fra de muskler af en ekstremitet, der er bevaret. Moderne proteser er fremstillede af letmetaller og kunststoffer og forsynet med mekaniske gribeinstrumenter. Disse betjenes med amputationsstumpens og kroppens muskulatur. Ved hjælp af elektronisk teknik er der muligt at konstruere hånd- og underarmsproteser med fingre. Fingrene kan så aktiveres af elektriske impulser fra muskulaturen i amputationsstumpen.

Genoptræning

Enhver patient der gennemgår amputation skal efter operationen gennem en genoptræningsproces for at genvinde de tabte funktionaliteter. En amputation medfører mange fysiske udfordringer. Det er fysisk anstrengende at bruge protese, og det er næppe muligt at konstruere en protese, som ikke indimellem forårsager hudirritation og generende gnavsår.

Fantomsmerter

Fantomsmerter er en særlig komplikation, hvor der er smerter og andre fornemmelser, som føles som om, at de kommer fra den amputerede kropsdel. Fantomsmerter kan forsøges behandlet med medicin, injektioner og evt. kirurgi.

Læs mere på lex.dk

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig