amortisation

Amortisation, afvikling af gæld i form af afdragsbetalinger. Terminsydelsen på et lån består af rente- og afdragsbetalinger. Forløbet af afdragsbetalingerne angiver lånets afdragsprofil. Amortisationen af et lån er som regel aftalt ved lånets stiftelse og forløber normalt på en sådan måde, at det er fuldt afviklet ved lånets udløb.

Til afvikling af gæld anvendes tre metoder: annuitetslån, serielån og stående lån. Et annuitetslån er kendetegnet ved, at terminsydelsen er konstant over lånets løbetid. Fordelingen mellem afdrag og renter ændrer sig i den tid, lånet løber, således at afdragsbetalingen er voksende, mens rentebetalingen falder tilsvarende. Et serielån amortiseres ved lige store afdragsbetalinger i alle lånets terminer. Rentebetalingen og dermed ydelsen på lånet er derfor faldende i løbetiden. Ved et stående lån betales hele afdraget ved lånets udløb, og der erlægges derfor kun rentebetalinger frem til udløbstidspunktet.

Realkreditlån afvikles traditionelt som annuitetslån, og de har dermed en konstant ydelse gennem hele løbetiden, der må være op til 30 år. De såkaldte mixlån, der blev indført til finansiering af ejerboliger i forbindelse med kartoffelkuren i efteråret 1986, er en kombination af annuitetslån og serielån. Hovedidéen bag denne lånekonstruktion var, at ydelsen efter skat skulle være konstant i lånets løbetid. Indekslån, der har været ydet siden 1982, afvikles realt set — dvs. før inflationskorrektion — normalt efter serielånsprincipper. Nogle typer af indekslån er dog konstrueret således, at der henstår en restgæld ved lånets udløb.

De statslige obligationslån afvikles enten efter serielånsprincippet eller som et stående lån. I begyndelsen af 1990'erne udstedte staten udelukkende indenlandske obligationslån, der afvikles som stående lån.

I forbindelse med hushandler udstedes ofte et pantebrevslån til finansiering af den del af købesummen, der ikke dækkes af et realkreditlån eller en udbetaling. Terminsydelsen på disse sælgerpantebreve fastsættes som en annuitet og beregnes derfor som en fast procentdel af lånets hovedstol. Lånets løbetid afhænger af størrelsen af afdragsprocenten.

Lån i pengeinstitutter afvikles som annuitetslån, der i modsætning til obligations- og pantebrevslån har en rente, der ikke nødvendigvis er konstant i løbetiden. Lånerenten vil løbende blive justeret i overensstemmelse med ændringer i det generelle renteniveau. Ved en konstant periodevis betaling, fx månedlig, betyder dette, at lånets amortisation og derved løbetiden vil afhænge af udviklingen i renteniveauet.