Amia
Amia (Amia calva) fotograferet i Shedd Aquarium i Chicago, USA.
Amia
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Amia er den eneste nulevende art af en primitiv benfiskeorden (Amiiformes), der kendes tilbage fra Jura for 155 millioner år siden.

Faktaboks

Også kendt som

Amia calva, dyndfisk

Af oprindelige karakterer kan nævnes en plade i mundgulvet, gularpladen, som den har tilfælles med sine uddøde forfædre. Tarmen er forsynet med en spiralfold, der forøger overfladen og dermed tarmens evne til at optage næring.

Den lever i Nordamerika, især i langsomt flydende ferskvand. Svømmeblæren fungerer som lunge, så amiaen kan optage ilt fra luften, dvs. den kan leve i meget iltfattigt vand. Hannen bygger en rede og bevogter æg og unger. Amiaen, som kan blive næsten 1 m lang, lever af andre fisk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig