Americano
Af /Public Domain, via Flickr.
Licens: CC BY 2.0

En americano er en cocktail, der indeholder 1 del Campari og 1 del vermouth. Ingredienserne hældes op i et longdrinkglas med isterninger. Saften af en skive appelsin og en skive citron presses ned i glasset, og skiverne kommes med som pynt. Fyldes op med mineralvand efter smag og behov og omrøres.

Americano – historie og populærkultur

En americano var en fashionabel cocktail i 1920'ernes Italien, og den optræder i flere spionromaner fra 1950'erne. Det er den første cocktail, James Bond bestiller i seriens første roman, Casino Royale (1953), og i Patricia Highsmiths første roman om Tom Ripley, The Talented Mr. Ripley (1955), drikker han og playboyen Dickie Greenleaf americanos.

Cocktalien har senere udviklet sig til en negroni.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig