Amazoner er i den græske sagnhistorie et mytisk folk langt mod øst, kun bestående af kvinder. De fik børn med mænd fra nabofolkene, men kun pigebørnene, som fik en streng, militær opdragelse, fik lov til at leve. Ved en mistolkning af ordet opstod tanken om, at de afskar det ene bryst (a-mazon 'uden bryst') for bedre at kunne skyde med bue.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet amazone kommer af græsk amazon, af omstridt oprindelse.
Amazonerne deltog i flere kampe med græske helte, hvor amazonedronninger var hovedpersoner: Penthesileia mod Achilleus, Hippolyte mod Herakles, Anthiope mod Theseus. Intet tyder på, at amazone-sagnene har bund i virkelige matriarkater.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.