Alternativ konfliktløsning, ADR, Alternative Dispute Resolution, er metoder til løsning af retlige stridigheder uden om domstolene. Ser man bort fra de særlige, kulturelt betingede former for ADR, der fra gammel tid har været anvendt i fx Japan og Kina, er metoderne udviklet i USA i slutningen af 1970'erne, hvor behovet opstod pga. muligheden for at trække retssager i langdrag og dermed fordyre dem.
Efter gældende dansk lov kan ADR ikke gennemtvinges af den ene part. Motivationen for at benytte alternativ konfliktløsning kan være en fælles opfattelse af, at de almindelige domstole ikke egner sig til at håndtere en sag eller sagstype tilstrækkelig effektivt, fx fordi der er tale om ny og kompliceret teknologi. Som eksempler på ADR kan nævnes mægling ved forligsmand, særskilt prøvelse af tekniske forhold (også kaldet minivoldgift) samt summarisk sagsbehandling ved et kollegium bestående af repræsentanter for de stridende parter under forsæde af en upartisk opmand eller mæglingsmand (også kaldet minitria). Se også voldgift.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.