Alnico, (forbogstaverne i aluminium, nikkel og cobalt), fællesnavn for en række permanente magnetlegeringer til fx højtalere, udviklet og produceret af General Electric Co. siden 1934. De fremstilles ved støbning af jern (ca. 50%), aluminium, nikkel og cobalt samt evt. lidt titan og kobber. Industrilandenes produktion var i 1990 4500 ton, men er for nedadgående.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.