almennyttige boliger

Almennyttige boliger, sociale boliger, lejeboliger opført som offentlig støttet boligbyggeri af et godkendt almennyttigt boligselskab; siden 1996 anvendes betegnelsen almene boliger.

Boligerne blev oprindelig opført til den økonomisk svagere stillede del af befolkningen og til børnerige familier. En koleraepidemi i 1853 blev anledningen til en første filantropisk indsats på boligområdet i København, idet "Lægeforeningen mod Coleras Udbredelse" opførte en bebyggelse, det senere Brumleby på Øster Fælled. Senere tog selvorganiserede arbejdere, fagforeninger samt arbejderkooperationen initiativ til oprettelse af boligforeninger og -selskaber.

Den første lov om offentlig støtte til byggeri blev vedtaget i 1887; flere af de tidligste foreninger blev imidlertid hurtigt opløst, da prisstigninger på fast ejendom gjorde det fordelagtigt at indfri statslånene og sælge ejendommene til beboerne. Først i 1933 i forbindelse med det såkaldte "Kanslergadeforlig" blev den almennyttige tanke bag de sociale boliger lovfæstet. Herefter var det kun godkendte boligforeninger og -selskaber, hvis midler alene blev anvendt til boligformål, der kunne få del i offentlig støtte.

De almennyttige boliger blev udlejet til boligsøgende, der var noteret på en venteliste. For at kunne deltage i løsning af de boligsociale problemer kunne en kommune disponere over en vis del af de ledige boliger. Omkring 70% af det almennyttige boligbyggeri er opført efter 1960 med særlig vægt på perioden 1965-75. Udbuddet af nye almennyttige boliger var siden 1961 styret politisk via fastsættelse af årlige boligkvoter for støttet boligbyggeri, som også omfattede private andelsboliger, ældreboliger og ungdomsboliger.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig