Almanakhistorie, fortælling af et vist folkeligt tilsnit, der indgik som underholdnings- og oplysningsstof i tidligere tiders almanakker/kalendere. Disse kunne have et højt litterært ambitions- og præstationsniveau som den tyske Musenalmanach ca. 1800, men var oftest tiltænkt en jævnere læserkreds (lokal, klasse- eller kønsbestemt, kristelig osv.).
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet almanak kommer af middelalderlatin almanachus, måske via græsk fra koptisk alemenichiaka, muligvis fra arabisk al-manakh, tavle som angav Solens og Månens daglige positioner.
I mange danske almanakker ca. 1850-1950 findes bidrag af førende forfattere som Bernhard Severin Ingemann, H.C. Andersen, Johannes V. Jensen og H.C. Branner. Men det er fortrinsvis mere folkelige skribenter, der har bidraget: senromantikere, skolelærerforfattere, sociale realister m.fl.
Almanakhistorier er måske triviallitteratur, men ikke plat kulturindustri. Intellektuelt nedladende bruges ordet nu om opbyggelig, sentimental, evt. kulørt beretning.
Med hilsener til en uddød tradition er genrenavnet derimod brugt af moderne forfattere, på tysk Bertolt Brecht: Kalendergeschichten (1949), noveller og fortællende digte, og på dansk Eske K. Mathiesen: Almanakhistorier (1981), kortprosa.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.