Alliancefrihed, et lands politik med henblik på at holde det uden for militære alliancer. Som et eksempel blev Sveriges udenrigspolitik under den kolde krig defineret som "alliancefrihed i fred, sigtende mod neutralitet i krig". Alliancefrihed er således et politisk begreb knyttet til fredstilstanden i modsætning til neutralitet, der er et folkeretsligt begreb, der bestemmer de neutrales rettigheder og pligter over for de krigsførende.

Alliancefrihed blev i vid udstrækning valgt af de nye lande i den tredje verden, der ikke ønskede at indgå i den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen; de førende lande i den såkaldt alliancefri bevægelse var Indien, Egypten, Ghana, Jugoslavien, Algeriet og Cuba. Efter den kolde krigs ophør har alliancefrihed mistet sin oprindelige begrundelse, og den alliancefri bevægelse er ikke længere nogen politisk styrke. I Europa har tidligere alliancefrie lande som Finland, Sverige og Østrig tilsluttet sig EU, som de tidligere af hensyn til alliancefriheden afholdt sig fra, ligesom de deltager i samarbejde med NATO, bl.a. i Partnerskab for fred. Desuden deltager Finland og Sverige i det nordiske fredsbevarende militære samarbejde i NORDSAMFN (oprettet 1964) og i NORDCAPS (oprettet 1997). For Finlands vedkommende forudsætter al deltagelse i fredsbevarende opgaver stadig et mandat fra enten FN eller Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

NORDCAPS' hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig