alkohol (alkoholoptagelse og omsætning)

Alkohol optages let fra mavesækken og tolvfingertarmen. Optagelseshastigheden afhænger dog noget af fødemængden i mavesækken, idet en fuld mave tømmes langsomt, hvilket forsinker alkoholoptagelsen. Hurtig optagelse på tom mave fremskyndes yderligere ved indtagelse af kuldioxidholdige drikke, fx champagne. Indtages alkohol i koncentrationer over 25-30 vol.%, kan det virke lokalirriterende på slimhinderne.

Efter optagelsen fordeles alkohol i organismens vandfase (blod, lymfe og cellevæske), men fx ikke i fedtvæv. Ofte udtrykkes graden af en persons påvirkethed ved blodets alkoholpromille (én promille svarer til et gram alkohol pr. liter blod). En given mængde alkohol kan ved indtagelse føre til en promille, som omtrentlig kan beregnes ud fra legemsvægten, idet der dog således må korrigeres for, at alkohol kun fordeles i vandfasen. Legemsvægten må derfor korrigeres med en faktor, der for kvinder er ca. 0,6 og for mænd ca. 0,7. Disse værdier afhænger af den pågældende persons eventuelle overvægt, idet en større fedtandel nødvendiggør en lavere korrektionsfaktor. Da kvinder i gennemsnit har en mindre vandfase og en lavere legemsvægt end mænd, betyder det, at den samme mængde alkohol gennemsnitlig fører til en højere promille hos kvinder end hos mænd.

Omsætningen foregår ved oxidation, iltning, hovedsagelig i leveren, men en mindre del kan omsættes i andre organer, især nyre og mavesæk. Omsætningen påvirkes under normale omstændigheder ikke nævneværdigt af fødeindtagelse, af fødens sammensætning eller af fysisk aktivitet; kun ved meget svære leverskader, fx ved skrumpelever i slutfasen, nedsættes alkoholforbrændingen. En mindre del udskilles uomdannet med urin og udåndingsluft; dette udnyttes ved brug af alkometre, spritballoner o.l. Størstedelen af oxidationen sker under medvirken af enzymet alkoholdehydrogenase. Andre enzymer kan medvirke, bl.a. katalase og en særlig form af cytochrom P450, hvis aktivitet kan øges ved kronisk alkoholindtagelse. Det formodes, at dette forklarer den øgede alkoholomsætning hos alkoholikere. Alkoholdehydrogenasen i leveren mættes hurtigt ved almindelig alkoholindtagelse. Nedbrydningshastigheden er derfor stort set uafhængig af alkoholkoncentrationen; i gennemsnit er alkoholomsætningen 100-150 mg alkohol pr. kg legemsvægt pr. time; en person på 70 kg vil således være fem kvarter om at omsætte én genstand (10 g alkohol). Omsætningen kan øges med op til 150% ved kronisk alkoholindtagelse.

Alkohol omsættes først til acetaldehyd, der har en vis giftvirkning, hvilket er baggrunden for virkningen af Antabus®. Acetaldehyd oxideres dernæst til acetat, som afgives fra leveren til blodet og omsættes i de øvrige organer. Normalt vil al acetaldehyd blive omsat i leveren; en arvelig defekt i det enzym, der medvirker til omsætningen af acetaldehyd, vil medføre, at acetaldehyd ophobes i blodet med bl.a. kraftig ansigtsrødmen og generelt ubehag til følge. Denne defekt er sjælden hos mennesker af europæisk oprindelse, men forekommer hyppigt hos personer af asiatisk oprindelse og betegnes derfor Oriental flush.

I Danmark udgør alkoholindtagelse i gennemsnit 3-5 % af voksnes energiindtagelse. Energiindholdet i alkohol er 30 kJ/g (7,18 kcal/g), men personens nettotilførsel af energi (nyttevirkningen) er 20-30 % lavere, fordi alkohol øger kroppens basalstofskifte. Alkohols egen omsætning øger iltoptagelsen, men hæmmer fedtforbrændingen. Forbrændingen af kulhydrater og protein ændres ikke. Kostens fedt aflejres i højere grad som fedtdepoter i kroppen, særlig udtalt i leveren. Personer med en regelmæssig, større indtagelse af alkohol er tilbøjelige til at få fedtaflejringer på maven ("æbleform").

Efter langvarig, overdreven alkoholindtagelse sker der ofte en beskadigelse af fordøjelsessystemet (tarm, bugspytkirtel, lever), således at optagelsen og udnyttelsen af andre næringsstoffer nedsættes. Dette kan bl.a. medføre mangel på vitaminer og mineraler, såsom A-vitamin, thiamin (B₁-vitamin), pyridoxin (B₆-vitamin), magnesium og zink. Ved pludseligt ophør af langvarig, overdreven alkoholindtagelse uden samtidig kostindtagelse kan der udvikles faretruende syreforgiftning, ketoacidose, ligesom ved diabetes.

En alkoholindtagelse på 1-2 genstande daglig i form af vin nedsætter risikoen for blodpropper i hjertet. Årsagen er muligvis, at alkohol øger mængden af den type blodkolesterol (HDL), som hæmmer åreforkalkning. Ved større daglig indtagelse er det imidlertid skadevirkningerne, der dominerer.