Alkalijord, solonetz, saltholdig jord med en udpræget alkalisk reaktion (pH-værdien ofte over 8). Den er dannet ved hydrolyse af adsorberede kationer, især natriumioner, Na+, og reaktionen fremmes pga. lav saltkoncentration i jordvæsken.

Under tørre (aride) klimaforhold kan jordene findes i zoner omkring saltsumpe, under fugtige (humide) forhold i nyinddiget marskjord.

Efter tilførsel af gips og vanding kan en alkalijord omdannes til frugtbar landbrugsjord. Se også jordbund.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig