Alibi, (lat. 'andetsteds'), bevis i straffesager for, at en tiltalt ikke kan have begået en forbrydelse. Der kan være tale om bevis for, at den tiltalte ikke havde den nødvendige viden, de nødvendige fysiske kræfter etc., men den mest almindelige form for alibi består i, at det godtgøres, fx ved vidneforklaring, at den tiltalte befandt sig et andet sted, da handlingen blev begået. Ifølge sagens natur er det den tiltalte selv, der må fremkomme med oplysninger om et alibi.