Det sidste pift til fx en alexander er muskatnød, der rives.

.

En alexander er en cocktail, der blandes af 1 del cognac (eller anden brandy), 1 del mørk kakaolikør og 1 del piskefløde. Ingredienserne rystes kraftigt i en shaker med isterninger, sies op i et cocktailglas og pyntes med en smule revet muskatnød.

Cocktailen kaldes en brandy alexander, og når cognac/brandy erstattes af gin, kaldes den gin alexander. Laver man en cocktail med gin, myntelikør og fløde, hedder den alexander's sister.

Cocktailen alexander i populærkulturen

I filmen Days of Wine and Roses (Hektiske dage) om to alkoholikere spillet af Jack Lemmon og Lee Remick, inviterer Joe Clay den unge Kirsten Arnesen på en drink. Hun svarer, at hun ikke kan lide alkohol men elsker chokolade – hvorefter han bestiller hende en brandy alexander. Det bliver begyndelsen på hendes tiltagende alkoholisme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig