aldringsundersøgelse

Artikelstart

Aldringsundersøgelse, metode til vurdering af alderens påvirkning af funktionsevne og sygelighed. Ved aldringsundersøgelse er det fx vist, at hukommelse og indlæringsevne kun aftager lidt med stigende alder. Udholdenhed (kondition) aftager pga. alder med 0,5 til 1 % om året, regnet fra vækstens ophør. Muskelstyrken aftager i samme grad, idet dog forringelsen muligvis mere skyldes nedsat aktivitet end aldring.

Aldringsundersøgelse foregår navnlig ved epidemiologisk forskning, fx ved befolkningsundersøgelser; disse kan udføres som tværsnitsundersøgelser eller længdesnitsundersøgelser. Ved en tværsnitsundersøgelse sammenlignes på samme tidspunkt en gruppe ældre med en gruppe yngre, hvorved man umiddelbart kan få det indtryk, at gamle har dårligere fysisk, psykisk eller social funktion end unge eller har flere sygdomme. Forskellene kan imidlertid både skyldes aldersforandringerne og forskelligartet påvirkning under opvækst og udvikling. De, der er født tidligt i 1900-t., medbringer en anden bagage af samfundspåvirkninger, fx skolegang og livsstil, end de, der er født senere.

En længdesnitsundersøgelse vil derfor give sikrere resultater. Her følges samme fødselsårgang, efterhånden som den ældes. Herved kan man opnå egentlige aldringskurver over gennemsnitlige forandringer hos en gruppe personer, som holder sig raske op i en høj alder.

Fortolkning af aldringsundersøgelser medvirker til at udpege faktorer, der kan indgå i forebyggelsen af alderssvækkelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig