Aldolkondensation, kemisk reaktion, hvor et aldehyd eller en keton, der indeholder et aktivt hydrogenatom i naboposition til carbonylgruppen, adderes til en anden carbonylgruppe. Herved dannes et hydroxyaldehyd, en aldol (aldehyd-alkohol), som indeholder både en alkohol- og en carbonylgruppe.
Faktaboks
- etymologi:
-
Ordet aldolkondensation kommer af de tre første og to sidste bogstaver i aldehydalkohol samt kondensation.
Inden for organisk kemi er aldolkondensation en meget betydningsfuld reaktion med mange variationsmuligheder; fx fører aldolkondensation af acetaldehyd til dannelse af 3-hydroxybutanal, som er udgangsmateriale for fremstilling af det vigtige mellemprodukt crotonaldehyd.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.