alderspyramide

Alderspyramide. Befolkningen i Danmark 1.1.1993.

.

Alderspyramide, grafisk fremstilling af en befolknings fordeling efter køn og alder. Ved en sådan fremstilling vil en befolknings aldersfordeling få form af en mere eller mindre ren pyramide.

En fødselsårgang mindskes med alderen pga. dødeligheden. Brud på alderspyramidens regelmæssige form kan fremkomme, hvis antallet af levendefødte varierer betydeligt gennem tiderne.

Fx har fertilitetsnedgangen i Danmark fra midten af 1960'erne til begyndelsen af 1980'erne bevirket, at Danmarks alderspyramide (2005) er indsnævret fra aldersklassen 35-39 år og ned til aldersklassen 10-14 år, mens udvidelsen for de 55-59-årige skyldes de store fødselsårgange i 1940'erne. Se også befolkning og fertilitet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig