Sortbrynet albatros (Thalassarche melanophris) Stewart Island, New Zealand. Af /Biofoto/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

albatrosser

Et par galápagosalbatrosser (Phoebastria irrorata) på deres rede på øen Española, Galápagosøerne, Ecuador. Arten er kritisk truet ifølge IUCN, International Union for Conservation of Nature.
Galápagosalbatrosser.
Af /Ardea Picture Library/Ritzau Scanpix.
Vandrealbatrossen (Diomedea exulans) er den albatrosart med det største vingefang. Vingefanget er typisk mellem 2,5 og 3,5 meter, hvilket gør den til en af de fugle i verden med det største vingefang. Vandrealbatrossen lever på havet og øerne i sydhavet omkring Antarktis.
Laysanalbatrossen (Phoebastria immutabilis) lever på havet omkring Hawaii og er med et vingefang på ca. to meter en af de mindre albatrosarter. Albatrosser er kendt for at leve længe, og den ældste kendte vilde fugl i verden er en hun af denne art, som i 2021 var mindst 70 år gammel.
Laysanalbatros.
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Albatrosser er en familie af stormfugle omfattende 22 arter. De tre af arterne findes i det nordlige Stillehav og én art optræder ved ækvator (Galápagos), mens de øvrige arter er knyttet til den sydlige halvkugles tempererede og subantarktiske zoner. Adskillige af arterne har en meget lokal yngleudbredelse, men strejfer udenfor yngletiden over enorme havområder. Albatrosser er store fugle, der vejer fra to til ni kg.

Faktaboks

Etymologi
Ordet albatros kommer fra spansk eller portugisisk albatros, ændring af spansk alcatraz 'stor havfugl', også brugt om skarver og oprindeligt om pelikaner; måske lånt fra arabisk al-gattas 'havørn' eller 'dykker efter fisk' eller fra portugisisk alcatruz 'spand' fra arabisk al-qadus 'maskine der trækker vand' (om pelikanens næb); første led alba er omdannet efter latin albus 'hvid'.
Også kendt som

Diomedeidae

Udseende og levevis

Vingerne er lange og smalle. De to største arter, vandrealbatros (Diomedea exulans) og kongealbatros (Diomedea epomophora), kan opnå et vingefang på over tre meter (op til 3,45 meter er målt, og enkelte fugle med større vingefang forekommer sandsynligvis). De er fremragende glideflyvere og er der blot en smule vind, holder de sig i luften i timevis på næsten ubevægelige vinger. I helt stille vejr kan de virke klodsede og letter kun med besvær fra vandoverfladen.

Albatrosser yngler kolonivis på oceaniske øer. I deres ynglebiologi ligner de andre stormfugle, men hos de største arter er yngletiden så lang, at de kun kan yngle hvert andet år. Føden er blæksprutter, fisk og krebsdyr, der tages på eller nær vandoverfladen. Fødevalget varierer en del fra art til art.

På grund af deres ekstremt effektive flyveteknik kan albatrosser tilbagelægge meget store afstande. Selv i yngletiden søger mange arter føde flere tusind kilometer fra kolonien, og udenfor yngletiden følger mange albatrosser de fremherskende vestenvinde i Subantarktis og kan uden problemer nå Jorden rundt en eller flere gange årligt.

Trusler mod albatrosser

Ligesom en del andre stormfugle opsøger flere albatrosarter gerne fiskefartøjer, og det oceangående langlinefiskeri har påført dem en betydelig overdødelighed, idet fuglene i stort tal fanges på krogene og drukner. Flere af de berørte bestande er i alvorlig tilbagegang, og 21 af de 22 arter er rødlistede. I de seneste år er der dog indført foranstaltninger til at beskytte mod bifangst af havfugle på mange fiskefartøjer.

Enkelte albatrosser ses fra tid til anden i Nordatlanten. Af sådanne forvildede albatrosser er sortbrynet albatros (Thalassarche melanophris) fra sydlige have set nogle få gange i danske farvande.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig