Al-Bersheh, arkæologisk område på Nilens østbred ca. 290 km syd for Cairo. Al-Bersheh var i 1. mellemtid og i mellemste rige en vigtig gravplads for de lokale fyrster og deres embedsmænd. Fra deres grave stammer nogle af de vigtigste trækister med sarkofagtekster, se Egypten (oldtid, religion).