aktionsforskning

Aktionsforskning, forskningsform, der indebærer forskernes direkte engagement i sociale forandringsprocesser, fx i lokalsamfund, institutioner eller virksomheder. I skandinavisk sammenhæng foregår aktionsforskning ved, at forskeren vælger en deltagerrolle i stedet for en observatørrolle. Gennem forskningens forløb kan der på denne måde både ydes et bidrag til ønskede sociale forandringer (aktionsaspektet) og vindes ny indsigt i sociale sammenhænge (forskningsaspektet).

Aktionsforskning blev introduceret i 1940'erne af socialpsykologen Kurt Lewin som et resultat af hans arbejde med gruppedynamiske processer og udvikling af træningsmetoder for grupper. I slutningen af 1960'erne blev forskningsformen taget op i Skandinavien af norske sociologer som Vilhelm Aubert og Yngvar Løchen. I Danmark har den sociologiske aktionsforskning især koncentreret sig om resursesvage grupper i forbindelse med udvikling i lokalsamfund og institutioner, i tilknytning til sociale eksperimenter o.l.

Inden for antropologien er aktionsforskning en bevidst indgriben i en kulturel forandrings- eller forsvarsproces, hvor forskeren engageres som talsmand for en etnisk minoritet eller en anden social gruppe.

Der har været rejst samfundsvidenskabelig kritik af aktionsforskning, idet formen fra marxistisk side er blevet kaldt ahistorisk og fra positivistisk side angrebet for at henfalde til uvidenskabelig subjektivisme. Som sociologisk praksisform har den dog vist sig levedygtig og fra 1980'erne bl.a. inspireret evalueringsforskningen, især procesevaluering af forsøgs- og udviklingsaktiviteter på social-, sundheds- og kulturområdet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig