Akrostikon er en digtform, der består i, at alle verslinjer i et digt begynder med bogstaver, der læst lodret danner et ord eller et navn.
Akrostikon er især blevet anvendt i lejlighedsdigtning, der med akrostikon kan gøres mere personlig. Oehlenschläger har fx formet de 14 linjer i en sonet til Caroline Amalia som akrostikon, men på dansk findes formen så langt tilbage som ved nogle af de lyriske viser i 1500- og 1600-tallets folkevisehåndskrifter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.