Akelejer er en planteslægt i ranunkelfamilien. Det er flerårige, giftige urter med fligede blade. De regelmæssige blomster har fem lange sporer, hvori nektaren produceres. Der kendes ca. 130 arter, som er udbredt i tempererede egne på den nordlige halvkugle mod syd til Guatemala.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Aquilegia
I naturen bestøves akelejer af humlebier og natsværmere med lange tunger, eller af fugle, der kan nå nektaren. Som havestauder er de hårdføre, yndefulde og frodige.
Akelejer trives de fleste steder i sol og let skygge og sår sig selv. Almindeligst er den 70 cm høje, langsporede Aquilegia coerulea-hybrid og den lidt mindre almindelig akeleje (A. vulgaris), der også vokser vildt i Skandinavien.
På engelsk kaldes akelejen columbine, hvilket understreger blomstens yndefuldhed.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.