aha-oplevelse

Aha-oplevelse, den oplevelse, man kan have, når man pludselig får idéen til løsning af et problem eller opnår en ny erkendelse.

Ordet har i psykologien især været anvendt af gestaltpsykologer (se gestaltpsykologi). Kendtest er W. Köhler, der udførte eksperimenter med chimpansers problemløsning. De vanskeligste forudsatte, at chimpansen fandt ud af at sætte to stokke sammen til en, der var så lang, at aben kunne nå en banan uden for buret. Før den afgørende idé til problemets løsning meldte sig, kunne chimpansen opgive al handling; den satte sig hen i burets baggrund, så meget indadvendt ud og kløede sig undertiden i nakken. Pludselig kunne den rejse sig med et sæt og gå hen og løse opgaven. Köhler tolkede denne adfærd som tegn på, at chimpansen havde en aha-oplevelse.

Ved forsøg med mennesker har man fundet, at sådanne oplevelser især forekommer i de tilfælde, hvor sammenhængen i begyndelsen er uforståelig, og hvor en problemløsning trods intenst arbejde ikke vil lykkes; efter en pause i arbejdet kan det afgørende ryk i erkendelsen pludselig indfinde sig. Forklaringen er, at det tager tid, før alle virkninger af det intense arbejde slår igennem; man kan sige, at hjernen har arbejdet ubevidst med problemet.

Fra videnskabens historie har man en del eksempler på, at idéer til banebrydende hypoteser, teorier o.l. er fremkommet efter en tids ubevidst hjernearbejde, fx efter at personen har sovet og evt. forestillet sig problemets løsning i drømme.