Agrarbevægelser er uro- eller protestbevægelser blandt landmænd, der føler deres erhvervsbetingelser alvorligt truede af en igangværende udvikling på det økonomiske eller politiske område. I mistillid til de eksisterende organisationer og etablerede politikere søger de nye organisations- og aktionsformer. Agrarbevægelsernes krav er beskyttelse af de vitale interesser inden for landbruget.
lat. agrarius 'landmand', af ager 'mark'
Agrarbevægelser sås første gang i 1890'erne, hvor udviklingen overalt syntes at begunstige industrien på landbrugets bekostning. Bag landmandsprotesten lå en opfattelse af landmandsgerningen som en grundlæggende erhvervsudøvelse i pagt med naturen og historien.
Efter engelsk og tysk forbillede oprettedes i 1893 Danmarks Agrarforening, der hurtigt fik stor tilslutning. Den hævdede at repræsentere det samlede landbrug, men særlige foreninger til varetagelse af enkelte landbogruppers interesser var allerede dannet. Agrarforeningen fik dog en vis indflydelse på 1890'ernes landbrugspolitik, men svækkedes ret hurtigt efter en indre strid om både målsætning og aktionsformer. Én fraktion ville udefra påvirke det politiske system, en anden ville danne et særligt agrarparti — en tanke, der har splittet flere foreninger.
Den tyske agrarbevægelse, Bund der Landwirte, fik derimod ret stor indflydelse på tysk indenrigspolitik og fortsatte sin virksomhed helt frem til Hitlers magtovertagelse i 1933.
I USA udvikledes agrarbevægelsen til en populistisk bevægelse, som i kriseperioder for landbruget har presset det politiske system til udstrakt støttelovgivning.
Som udenomsorganisatoriske og på mange måder løst sammensatte bevægelser har agrarbevægelserne hverken i dansk eller i international sammenhæng haft held til at få direkte medindflydelse på erhvervspolitikkens udformning, endsige dens forvaltning.
I 1900-tallet er der opstået flere agrarbevægelser, selvom de nu oftest betegnes som protest- eller græsrodsbevægelser. I en dansk sammenhæng må først og fremmest nævnes Dansk Landmandsforening fra 1917, Landbrugernes Sammenslutning (LS) i 1930'erne og forskellige græsrodsbevægelser i nyeste tid. Kun LS har øvet en vis indflydelse, dog mest ved at de eksisterende organisationer reelt overtog dens program og aktionsformer. En lidt nyere bevægelse var LR-80 bevægelsen.
Hvor de ældre agrarbevægelser bekæmpede bykulturen voldsomt, har de moderne græsrodsbevægelser som regel kun selve interessehævdelsen som programpunkt. Protestformerne er tilsvarende blevet mere militante. Agrarbevægelser er meget afhængige af mediernes bevågenhed og har en ringe gennemslagskraft uden denne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.