agitation

Agitation, målbevidst bearbejdning af en gruppes holdninger. Agitation dækker i klassisk marxisme-leninisme brugen af slogans, lignelser og halve sandheder for at lede utilfredsheden hos letbevægelige dele af en befolkning over i bestemte politiske handlinger.

Faktaboks

etymologi:
Ordet agitation kommer af latin agitatio 'kraftig bevægelse', af agitare 'bevæge', afledn. til agere 'drive'.

Begrebet bruges også bredere. Når man agiterer, har man taget parti i et omstridt politisk eller religiøst spørgsmål, og man arbejder ihærdigt på at overbevise andre; hvis man deltager i en debat, skyldes det ikke, at man er åben for påvirkning, men at man bruger debatten til at sprede sin egen sandhed. Se også propaganda.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig