Artikelstart
Agerumslade, ladebygning med indvendig køregang (agerum) langs den ene side, undertiden i begge sider, lukket med porte i gavlene. Fra vognene, der kørte igennem agerummet, kunne man læsse korn og hø af direkte til deres placering i laden.
Agerumslader fandtes tidligere ved danske herregårde og blev fra omkring 1800 også almindelige på bondegårde i Nord- og Vestjylland. Et fint eksempel findes på Frilandsmuseet i Brede som del af herregårdsanlægget Østergård fra Fjellerup på Djursland.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.