agerskovbrug

Agerskovbrug, eng. agroforestry, landbrugsdriftsform, karakteriseret ved, at der på et markstykke indgår landbrugsafgrøder sammen med vild eller plantet træ- eller buskvækst, der normalt også er egentlige nytteplanter.

Driftsformen bygger på en traditionel praksis, der i moderniseret form har fået særlig anvendelse i troperne. Den kan modvirke erosion og udvaskning samt forbedre jordens vandhusholdning, men trævæksten kan påføre markafgrøderne konkurrence.

Undertiden medtages under agerskovbrug flyttemarksbruget, hvori man lader brakarealerne gro til med vilde buske og træer, der senere oftest anvendes i form af askegødning. Se også landbrugssystemer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig