agerhønsejagt

Agerhønsejagt, jagt på agerhøns; drives på større jagtrevirer som klapjagt, men er i sin klassiske form baseret på samarbejde mellem hund og jæger. Hunden føres frem gennem terrænet med vinden i snuden. Når hunden helt præcis ved, hvor agerhønsene ligger, tager den stand; den stivner midt i en bevægelse med blikket stift rettet mod det sted, hvorfra færten kommer. Jægeren går nu frem til hunden og giver den kommando til at rejse fuglene, som oftest findes i småflokke. Traditionelt beskydes flokken kun, indtil der er 6-7 høns tilbage.

Bestanden af agerhøns bliver stadig mindre pga. ændrede dyrkningsforhold i landbruget. Frem til begyndelsen af 1960'erne blev årligt nedlagt 400.000 fugle, siden er jagtudbyttet faldet til under 30.000, hvoraf godt 30 % er nogle af de ca. 50.000 skydefugle, som udsættes hvert år. Se også jagt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig