Agerhønsejagt er jagt på agerhøns og er i sin klassiske form baseret på samarbejde mellem hund og jæger. Hunden føres frem gennem terrænet med vinden i snuden. Når hunden helt præcis ved, hvor agerhønsene ligger, tager den stand; den stivner midt i en bevægelse med blikket stift rettet mod det sted, hvorfra færten kommer. Jægeren går nu frem til hunden og giver den kommando til at rejse fuglene, som oftest findes i småflokke. Traditionelt beskydes flokken kun, indtil der er 6-7 høns tilbage.
Jagthunderacerne, der anvendes på agerhønsejagt, er de stående hunde. Da jagten oftest foregår i helt åbent terræn, er de engelske stående hunde selvskrevne, men der anvendes også med stort held kontinentale stående hunde. Fælles for racerne er deres evne til at finde agerhøns på de vidtstrakte revirer og tage stand.
Bestanden af agerhøns bliver stadig mindre pga. ændrede dyrkningsforhold i landbruget. Frem til begyndelsen af 1960'erne blev årligt nedlagt 400.000 fugle, siden er jagtudbyttet faldet til under 30.000, hvoraf godt 30 % er nogle af de ca. 50.000 skydefugle, som udsættes hvert år.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.