Ager, dyrket areal i modsætning til skov, eng eller græsgang og samtidig den mindste dyrkningsenhed med samme afgrøde i det gamle dyrkningsfællesskab. Ofte pløjede man således, at agrene blev højryggede, hvorved hver ager blev skilt fra naboageren af en fure: agerrenen (upløjet jordstrimmel, som danner skel mellem to jordejendomme eller marker), hvilket havde betydning for afvandingen af marken og samtidig markerede ejendomsgrænsen. Agrene kunne være op til 1000 m lange, men til gengæld ganske smalle, ned til 2 m. Grupper af parallelle agre var normalt samlede i agerskifter. Ved udskiftningen omkring 1800 blev de smalle agre sløjfet, og hver bonde valgte sin egen markinddeling.