agaw

Agaw er et kushitisk sprog i det centrale Etiopien omkring søen Tana. Af agaw har kun enkelte små dialekter overlevet (bilin, khamir, qwarinnya, qemant, awngi). Resten er blevet fortrængt af amharisk og tigrinnya, de indtrængende semitiske etioperes sprog. De ca. 575.000 (2000), der endnu taler agaw, er alle tosprogede. De etiopiske jøder (falashaerne) talte endnu i 1800-tallet en agaw-dialekt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig