Aftaleindskud, individuelt aftalte indskud i et pengeinstitut med indskudsperiode og rente fastsat i hvert enkelt tilfælde. Aftaleindskud finder sted på den del af pengemarkedet, der kaldes aftalemarkedet. Her indgår pengeinstituttet — modsat forholdene på interbank-markedet — aftalen med et ikke-pengeinstitut, ofte en større erhvervsvirksomhed, institution eller større privatkunde med relativt store, oftest kortvarige likviditetsoverskud. Indskudsperioden varierer fra én dag til over et år efter kundens behov.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.