Afspænding, afslapning, teknik eller metode, der sætter en person i stand til at hvile og til at udføre enhver bevægelse eller aktivitet uden unødig fysisk eller mental belastning.

Ved afspændingen bliver pulsen langsommere, vejrtrækningen bliver mere regelmæssig og rolig, og musklerne afslappes. Det svarer til den fysiologiske afslapningsreaktion, hvor kroppen skifter fra overvejende aktivitet (sympaticus) til hvile (parasympaticus). Psykisk kan afspændingen opleves som en formindskelse af nervøsitet, uro og angst, hvilket kan forøge følelsen af velvære.

Der eksisterer en række forskellige afspændingsmetoder, som kan udføres alene eller med hjælp fra en pædagog eller en terapeut.

I Danmark er der en lang tradition for et udbud af forskellige afspændingspædagogiske traditioner og skoler. De to klassiske afspændingsmetoder, som danner grundlag for næsten alle andre teknikker, er den progressive afslapning og den autogene afspænding. Ved hjælp af den progressive afslapning arbejdes med genoptræning af muskelfølelsen, således at personen sættes i stand til at mærke, hvornår vedkommende er henholdsvis spændt og afspændt. Den autogene afspændingsmetode etablerer afspænding ved at påvirke personen, ofte gennem tale, til at føle tyngde, varme og ro i kroppen. Andre afspændingsteknikker anvender musik, fx barok eller new age samt naturlyde, især lyden af bølger eller regnvejr, der skal bringe personen i en afspændt tilstand.

I aftenskole- og foreningsregi foregår undervisningen i afspænding normalt kombineret med gymnastik og betegnes som oftest afspændingsgymnastik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig