afspænding (politisk proces)

Afspænding, i international politik en tilstand eller proces, hvori spændingsniveauet er lavt eller aftagende. Anvendelse af afspændingsbegrebet forudsætter en konflikt mellem to stater med mulighed for brug af negative sanktioner, især militær magt. Afspænding opfattes i forhold til begreberne krig og fred som en bevægelse bort fra krigen, ligesom den ofte kædes sammen med rustningsproblematikken som udtryk for en tendens til nedrustning eller rustningskontrol.

Afspænding har især været brugt til at karakterisere perioder under den kolde krig med et reduceret spændingsniveau, fx perioden i årene efter Stalins død i 1953, efter Cuba-krisen i 1962 og efter SALT-nedrustningsaftalen i 1972; i sidstnævnte periode skelnedes mellem den særlige supermagts-detente og afspænding i Europa. Disse perioder afløstes senere af ny spænding. I 1985 satte en mere dybtgående afspænding ind mellem USA og USSR; den førte til omfattende nedrustningsaftaler og efter 1989 til den kolde krigs ophør. Dermed bortfaldt også grundlaget for at tale om afspænding mellem Øst og Vest, om end begrebet stadig anvendes til at karakterisere andre internationale konfliktforhold. For dansk udenrigspolitik har det altid været et vigtigt mål at bidrage til international afspænding.