Afslutningsdebat betegner en generel politisk debat i Folketinget før samlingens slutning i juni måned. Siden 1979 er afslutningsdebatten blevet indledt med en forespørgsel fra alle partierne: "Hvilke oplysninger kan regeringen give om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation?". I debatten, der er en årlig partipolitisk statusopgørelse, deltager ministre, partiernes ordførere og MF'ere.

Tidligere, da Folketingets samlinger var af kortere varighed, og finansåret ikke fulgte kalenderåret, holdtes en lignende debat i forbindelse med endelig behandling af finanslov eller tillægsbevillingslov.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig