aflyd

Aflyd, vokalskifte, der optræder i et ord ved afledning eller bøjning: En vokal i ordets stamme eller i en bøjningsendelse bliver kortere eller længere eller skiftes ud med en anden. I dansk er fx (en) sang afledt af (at) synge.

Aflyd kendes fra alle indoeuropæiske sprog og antages derfor at have eksisteret i det sprog, indoeuropæisk, som sprogene i denne sprogæt er udviklet af. Herved adskiller aflyd sig fra omlyd og brydning, der er vokalskifter fra senere udviklingstrin.

Med aflyd nærmer indoeuropæiske sprog sig en struktur, der er kendt fra semitiske sprog, hvor vokalerne kun angiver variationer over dét betydningsmæssige grundtema, der er fastlagt i skelettet af konsonanter. Et eksempel er dansk b-r 'noget med at bære', hvor udskiftning af vokaler mellem b og r giver en række betydningsmæssigt beslægtede ord: bære, bar, barn, båret, båre, byrde, (trille)bør osv.

Der skelnes mellem kvantitativ og kvalitativ aflyd, og den kvantitative findes i tre former.

I den første form mister ordets rod en vokal, som fx i indoeuropæisk hés-ti 'det er' over for hs-énti 'de er'. Her mistes vokalen, hés- bliver til hs-, når roden følges af en trykstærk bøjningsendelse. Dette ses i både sanskrit, ásti over for sánti, og tysk is-t over for s-ind. I sanskrit og tysk svarer rødderne as- og is- til indoeuropæisk hes-.

I den anden form veksler lang vokal med kort, hvilket ses i sanskrit tāshti 'han tømrer' over for takshati 'de tømrer', der er indoeuropæisk tēkþ-ti over for tekþ-nti.

I den tredje form kan kvantitativ aflyd bestå i, at en kort vokal i ord forlænges, enten pga. ordets bøjning eller af rent lydlige årsager.

Ved kvalitativ aflyd skiftes en vokal ud med en anden. I indoeuropæiske sprog udskiftes under mindre afklarede omstændigheder en (lang eller kort) vokal med (langt eller kort) /o/, som fx i græsk légō 'jeg taler' over for lógos 'ord'.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig