afbrydelse af forældelse

Afbrydelse af forældelse er, når forældelsesfristen kan komme til at løbe længere end det umiddelbare udgangspunkt. I Forældelseslovens kapitel 5 findes der nogle regler om, hvordan forældelsen kan afbrydes. Der skal sondres mellem egentlig afbrydelse og foreløbig afbrydelse.

Egentlig afbrydelse af en forældelsesfrist kan ske ved anerkendelse af gælden, eller ved, at fordringshaverne foranstalter tvangsinddrivelse. Konsekvensen af afbrydelsen er, at fristen ikke løber længere. Når fristen afbrydes, starter den forfra. Der fastsatte tidspunkt for en ny forældelsesfrist, hvis længde bestemmes efter reglerne i Forældelsesloven.

Afbrydelse kan ske, når skyldneren erkender at skylde pengene, fx når:

• Skyldner betaler renter og afdrag.

• Underskriver et frivilligt forlig.

• Eller accepterer på anden måde.

Vil skyldner ikke erkende gælden, må skyldneren foretage retslige skridt.

Forældelsen afbrydes, fx når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav påtegnet af Fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid. Forældelsen afbrydes også ved indgivelse af en på fordringen, støttet konkursbegæring eller begæring om rekonstruktionsbehandling, ved anmeldelse af fordringen i et konkursbo.

En foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen følger af Forældelseslovens kapitel 6. Når fordringshaveren inden forældelsesfristens udløb har foretaget et retsligt skridt, men dette fører ikke til forlig eller realitetsafgørelse, så indtræder forældelse, tidligst 1 år efter, at fordringshaveren har fået meddelelse om, at sagen er afsluttet.