aducergods

Aducergods, (fr. adoucir 'gøre sød, blød' (doux)), blødstøbegods, tempergods, et smidigt, jernindustrielt produkt, fremstillet i en totrinsproces. Efter støbning af emnet som hvidt støbejern udsættes det for en langvarig glødning (afkulning), hvorved det hårde støbegods omdannes til blødt aducergods, som i sine mekaniske egenskaber minder om både smedejern og stål, og som let kan bearbejdes. Aducergods egner sig til massefabrikation af maskindele, hjul, gearkasser, kædeled, beslag, fittings til VVS-branchen, nøgler m.m. Stykstørrelsen er typisk 10-4000 g, undtagelsesvis op til 200 kg og 4 cm tykkelse.

Aducergods fremstilles af støbejern indeholdende 2,5-3,5% kulstof og 0,4-1,5% silicium; jo større dimensioner, desto mindre kulstof og silicium. Det tilstræbes, at støbegodset størkner hvidt, dvs. at alt kulstof udskilles som cementit, Fe3C. I den efterfølgende glødning nedbrydes cementitten til jern og kulstof. Ved fremstilling af hvidkernet aducergods pakkes de støbte genstande i ildfaste beholdere med oxiderende stoffer, fx hæmatit, hvorpå der glødes 60-120 timer ved 900-1000 °C. Derved diffunderer støbegodsets kulstof ud til overfladen, hvor det fjernes som kuldioxid. Det færdige hvidkernede produkt har en blød ferritoverflade, men i dets indre kan der endnu være rester af kulstof i form af perlit. Ved fremstilling af sortkernet aducergods, også kaldet amerikansk tempergods, sparer man en del energi, idet glødetiden nedsættes til 40-80 timer, og temperaturen til 900 °C. Glødeatmosfæren holdes inaktiv, hvorved der udskilles temperkul, dvs. finkornet grafit, jævnt fordelt over emnets tværsnit. Aducergods fremstilledes i Kina fra ca. 400 f.Kr. til 800 e.Kr. I Europa beskrives det af Réaumur i 1722, men fik først almindelig anvendelse efter 1830. Se også støbejern.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig