Ligvoks er en forandring af fedtvæv, som opstår efter døden i lig, der har ligget i vand eller har været begravet i fugtige omgivelser gennem længere tid.

Faktaboks

Også kendt som

adipocire (fra latin adeps 'fedt' og cera 'voks')

Under danske forhold dannes ligvoks efter to til tre måneder, men i lande, hvor der er varmere temperaturer, tager det meget kortere tid. Fedtvævet undergår en forsæbning under optagelse af calcium og magnesium og omdannes herved til en gråhvid masse, der er uopløselig i vand.

Nydannet ligvoks er fedtet og med konsistens som pasta, men det bliver efterhånden fast og smuldrende.

Ligvoks er konserverende

Når fedtvævet er omdannet til ligvoks, vil andre væv i liget være indtørrede (mumificerede). Ligvoks virker konserverende ved at bevare ligets form, og læsioner som fx stiksår kan også erkendes.

Ligvoks kan bestå i århundreder. Ved arkæologiske udgravninger af skeletter fra middelalderen er der påvist ligvoks i hjernekassen.

Drabet på brødrene Higgins, William på 6 år og John på 4 år, i Skotland i 1911 er en af de mest kendte kriminalsager, hvor ligvoks havde betydning for sagens opklaring. De to brødre blev fundet i et forladt og oversvømmet stenbrud. Det blev ud fra udviklingen af ligvoks skønnet, at de havde ligget i stenbruddet i 18 måneder. De to drenge var blevet dræbt af deres far, Patrick Higgins.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig