adiafora

Adiafora, antik filosofisk term, der især blev anvendt i stoicismen. Grundbetydningen 'det, som ikke gør forskel' svarer til det latinske 'indifferent'.

Faktaboks

etymologi:
Græsk:. a- og diaforos 'som gør forskel'.

Kun et menneskes samlede åndelige tilstand kan kaldes 'god' eller 'slet' — god, hvis mennesket har opnået moralsk fuldkommenhed.

Alt andet end denne samlede åndelige tilstand er moralsk set adiaforon, uden betydning for egentlig godhed. Nogle adiafora har dog positiv, andre negativ værdi: sundhed — sygdom, rigdom — fattigdom. Dyden, godheden, arbejder med og styrer adiafora. Betegnelsen skal udvirke en kritisk holdning til de ydre, såkaldte goder.

I kristen sammenhæng er adiafora moralsk neutrale handlinger, der hverken er påbudt eller forbudt.

Baggrunden for den adiaforistiske strid var en religionslov, som i 1548 blev indført i det lutherske Sachsen efter pres fra den katolske kejser Karl 5.

Lovens hovedforfatter var Melanchthon. Den fastholdt den lutherske lære, men genindførte katolske skikke som den sidste olie, faste og andet, som man betragtede som adiafora, der kunne antages for fredens skyld.

Loven blev heftigt angrebet af Matthias Flacius, som hævdede, at intet kunne anses for adiafora i opgøret med katolicismen. Striden ebbede ud, da loven alligevel ikke kunne gennemføres.

Pietistiske bevægelser har siden 1600-tallets slutning fordømt bl.a. dans, kortspil og teaterbesøg som syndige handlinger, mens andre kristne betragter dem som moralsk harmløse, dvs. som adiafora.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig