actio - retorisk begreb

Actio, (lat. 'handling'), i den klassiske retorik betegnelse for talens afsluttende fase, hvor talens emne, ordnet, velformuleret og memoreret, fremføres med stemme og kropssprog. Actio ansås for værkets fuldstændiggørelse, eftersom enhver sandhed kan forspildes, hvis ikke den får overbevisende mæle. Actio udfoldede sig i skuespilkunst, men især inden for de tre store talegenrer: retstale, politisk tale og lejlighedstale. Senere tog prædikenen føringen. I 1700-t. dyrkedes især tre områder:

Den politiske tale (med baggrund i engelsk parlamentarisme); elocution, skifter betydning fra 'skriftstil' til 'talefærdighed'; det var tiden for the elocutionary movement.

Prædikenen, herhjemme markeret ved Chr. Bastholms Den Geistlige Talekonst (1775), der bragte vor første, betydelige lære om actio.

Oplæsningen, der i årene omkring 1800 affødte den såkaldte deklamatoriebevægelse. 1800-t.s actio var præget af, at skolereformen af 1805 satte dansk sprog og litteratur på skoleskemaet. Søren Bloch og Jakob Rosted skrev lærebøger i actio (1805 og 1810). Sidstnævntes retorik efter forlæg af Hugh Blair blev studeret af Eidsvoll-politikerne. Senere udsendte skolemanden Martin Hammerich, der forenede lærdom med folkelig formidlingsevne, et par ansete bøger om det mundtlige foredrag og dets betydning for opdragelsen (1841, 1881). Disse skrifter akkompagnerede den spirende politiske talekunst i stænderforsamlingerne og Rigsdagen. Inden for prædikenen må fremhæves J. P. Mynsters"romantiske" actiolære (1810). På det tredje gebet, oplæsningen og dens plads i undervisningen, virkede skuespilleren Peter Jerndorff ved sine foredrag og skrifter (1897, 1911).

I romantikken var den antikke retoriks regler for actio allerede på retræte. 1900-t. betoner individualismen i talestil og i kropssprog. Dette har været genstand for et særligt, udtryks-psykologisk studium, kinesikken. De sidste årtier har dog ført til fornyet interesse for bevidst udvikling af actio, hvad også skolens undervisningsvejledninger vidner om.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig