absorptionskøleanlæg

Absorptionskøleanlæg, køleanlæg, der drives ved hjælp af varme i stedet for mekanisk kraft, hvilket indebærer, at anlægget også kan benyttes uden strømforsyning, fx i ulande eller til campingbrug; varmen kan leveres fra en flaskegasbrænder, men også ved hjælp af elektricitet. Princippet blev vidt udbredt i 1950'erne, da det af fabrikken Electrolux udviklede absorptionskøleskab afløste isskabene i mange hjem.

Kølingen beror — som i de mere almindelige kompressionskøleanlæg — på, at en væske (kølemidlet) fordamper ved et lavt tryk og herunder optager varme ved en lav temperatur. Det dampformige kølemiddel bringes dernæst under så højt et tryk, at det atter kan fortættes til væske under varmeafgivelse. Mens trykstigningen i kompressionskøleanlæg foregår ved en mekanisk sammentrykning (kompression), er princippet i absorptionskøleanlæg, at dampen opløses (absorberes) i en væske, som bringes op til en koger med højt tryk. Her uddrives kølemiddeldampen atter ved tilførsel af varme i form af hedt vand eller lavtryksdamp og fortættes til væske under varmeafgivelse til kølevand eller til den omgivende luft. Mens pumpearbejdet er ubetydeligt, er energitilførslen i form af varme væsentlig større end den elektriske energi, der er nødvendig for at drive et kompressionskøleanlæg. Sammenlignes imidlertid den tilførte primærenergi, dvs. varmen, til absorptionskøleanlægget med energien i det brændsel, der på kraftværket medgår til at dække kompressionskøleanlæggets elforbrug, er forskellen ikke stor.

Absorptionsprincippet anvendes især til fremstilling af koldt vand til klimaanlæg. Som kølemiddel bruges vand og som absorbent en opløsning af saltet lithiumbromid i vand. Anlægsstørrelsen varierer fra ca. 10 kW til brug i énfamilieshuse til adskillige hundrede kW i centrale klimaanlæg. Anlæggene benyttes også i et vist omfang til industriel køling ved lave temperaturer med ammoniak som kølemiddel og vand som absorbent. Dette stofpar, tillige med brint som trykudlignende gas, blev også brugt i Elektrolux-køleskabet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig