En absolut konstruktion er et sætningsled, der bruges uden formelt markeret tilknytning til resten af sætningen, fx drikkepenge iberegnet i sætningen: Det beløb sig til kr. 978,00, drikkepenge iberegnet.

En absolut konstruktion fungerer adverbielt i den overordnede sætning, har typisk sætningslignende opbygning, men indledes ikke af en konjunktion eller præposition. Verbalet er infinit og har som regel tilknyttet et subjekt. I dansk er absolutte konstruktioner forholdsvis sjældne, men hyppige i fx latin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig