Aboriginere. Udstrakte tegninger i sandet, der repræsenterer de vandringer, som aboriginernes urfædre foretog i drømmetiden, vandringer, der for altid gav landskabet form og mening. Her en indvielsesceremoni fra New South Wales.

.

Aboriginere (Australiens aboriginere - Kultur og religion), Aboriginernes kultur blev lige efter koloniseringen opfattet som den mest primitive kendte kultur, men etnografiske studier fra 1880'erne og efterfølgende teoretiske værker af bl.a. Durkheim og Lévi-Strauss har vist, at den primært må anskues som ganske forskellig fra verdens øvrige kulturer. Den er derfor også vanskelig at beskrive i vestlig terminologi, men fundamentalt må den karakteriseres som holistisk.

Kulturen udgør for aboriginerne en helhed, der ikke lader sig opdele i fx økonomiske, politiske og religiøse aspekter. Alt synes at høre sammen i en økologisk-social-erkendelsesmæssig enhed, der er funderet på aboriginernes opfattelse af verden, livet og skabelsen. Skabelsen er imidlertid ikke opfattet så tidsligt-historisk som i den vestlige verden, men mere rumligt-geografisk. Urfædrene dukker op af jorden og vandrer fra sted til sted inden for gruppens territorium. De giver tingene navne og eksistens og skaber derved den verden, som senere slægter overtager. Når aboriginerne rituelt gentager disse vandringer (songlines eller drømmespor) og helligholder de steder, hvor naturfænomener og især dyr første gang har vist sig og er blevet fyldt med livskraft, så opretholder de verden, som den én gang er blevet skabt. Der er i aboriginernes livssyn intet nyt under solen, alt findes i urfædrenes spor, og det nye i tilværelsen er blot det hidtil upåagtede.

Denne urskabelse eller drømmetid har en gruppes ældre mænd monopol på. Den hemmelige viden, som de unge mænd bibringes gennem indvielsesriter, afsondret fra lejrens kvinder, er den egentlige legitimering af de gamle mænds magt i samfundet.

Det enkelte individ er også knyttet til drømmespors helligsteder. Når en kvinde fx første gang mærker, at hun er med barn, vil barnet blive forbundet med nærmeste helligsted. Barnet vil senere i livet deltage i ritualer, der opretholder helligstedets livgivende kraft. Denne kraft er symboliseret i ovale, dekorerede churinga (symboler skåret i hellige træer eller sten), som også via mytologien repræsenterer fx en bestemt dyreart.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig