Abekopper er en sygdom, der forårsages af et virus fra slægten orthopoxvirus inden for familien af poxvirus, som også omfatter de vira, der forårsager sygdommene kopper, kokopper og mollusker.
monkeypox, hMPX
Abekopper har et meget varierende forløb, men vil efter en inkubationstid på 4-21 dage hyppigst vise sig ved feber, hævede lymfeknuder og et udslæt, der starter som røde pletter af en størrelse, der varierer fra få mm til 1 cm. De hæver sig siden op og bliver pusfyldte, hvorefter de i løbet af nogle dage tørrer ind. Pletterne kan forekomme overalt, inklusive på slimhinder. Man regnes fra smitsom fra udslættets begyndelse og op til 4 uger herefter. Smittede vil blive bedt om at forsøge at isolere sig i den smitsomme periode.
En javamakak, Macaca fascicularis. Denne abeart blev brugt af danske forskere til udvikling af poliovaccinen i 1950’erne, og i forbindelse hermed blev sygdommen abekopper opdaget i København 1958 af virologen Preben von Magnus (1912–1973), der året efter blev direktør for Statens Seruminstitut. Sygdommen kan overføres til aber såvel som til mennesker - og via aber til mennesker - men det er hos gnavere og andre mindre pattedyr, at den forekommer naturligt. I Sydøstasien har man under det globale abekoppeudbrud i 2022 på bl.a. store skilte advaret folk mod at komme for tæt på aber.
Sygdommen er en zoonose, der menes at eksistere blandt gnavere og andre mindre pattedyr, og i række tilfælde har importerede dyr forårsaget spredning andre steder i verden.
Abekopper blev først identificeret i 1958 blandt aber importeret som forsøgsdyr til København. Virus er identificeret som to undertyper fra henholdsvis Centralafrika og Vestafrika. De fleste tilfælde identificeret i andre dele af verden er med den vestafrikanske variant. I Afrika viser erfaringer, at abekopper er en sygdom med en dødelighed blandt smittede på mellem 3 og 10 %. Den højeste dødelighed er fundet hos mennesker ramt af den centralafrikanske variant.
Det første tilfælde af smitte til et menneske blev identificeret i Den Demokratiske Republik Congo i 1970. Over de seneste 50 år er der beskrevet en række tilfælde med smitte fra importerede gnavere til mennesker eller til den lokale gnaverpopulation, der så har bragt smitten videre, og en række tilfælde med mennesker smittet i Afrika, der har bragt smitten til andre verdensdele med symptomdebut efter ankomst. Virus har ikke hidtil været regnet for effektiv i at bringe smitte fra menneske til menneske, og indtil 2022 var de fleste udbrud selvlimiterende med få smittede. Den hidtil største smittekæde er observeret i 2022, hvor der på skrivende tidspunkt (august 2022) er observeret et globalt udbrud med i alt 32000 tilfælde hovedsageligt blandt mænd, der har sex med mænd (MSM), hvor smitten i de fleste tilfælde regnes for at være seksuelt overført. Dødeligheden har været markant lavere end observeret i Afrika med indtil videre 4 dødsfald (august 2022).
Abekopper som sygdom hos mennesker har været sjældent forekommende indtil de seneste 20-30 år, ikke mindst som resultat af den tidligere verdensdækkende vaccination mod sygdommen kopper; denne vaccination giver nemlig også en høj grad af beskyttelse imod abekopper. Da kopper nu er udryddet, vil individer født i Danmark efter 1972 til gengæld sjældent være vaccineret.
Diagnosen stilles ved PCR-påvisning af virus i materiale fra slimhinder (især mundslimhinden) eller podning fra kopperne.
En medarbejder hos Bavarian Nordic, der har hovedkvarter i København, arbejder med vacciner mod abekoppevaccinen Imvanex (Jynneos) i laboratoriet på firmaets udviklingsfacilitet i Martinsried ved München, Tyskland, maj 2022.
Forebyggelse kan ske ved vaccination af personer, der er nærkontakter til mennesker med påvist smitte. Der er produceret en vaccine, Jynneos eller Imvanex, som er en modificeret, levende vaccine, der i virus-neutralisationsforsøg har vist effekt. Sundhedsstyrelsen har fra august 2022 som reaktion på den stigende smitte blandt mænd, der har sex med mænd, besluttet at tilbyde vaccinen til udvalgte risikogrupper udover nærkontakter til individer med påvist smitte. Vaccinen gives som 2 doser med 4 ugers mellemrum, undtagen til tidligere koppevaccinerede, hvor en enkelt dosis er tilstrækkelig.
Der findes endvidere tre antivirale midler, som kan bringes i anvendelse ved tilfælde med alvorlig sygdom: tecovirimat, cidofovir og brincidofovir. Ingen af de nævnte midler er dog pr. august 2022 tilgængelige i Danmark.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.